Er du virkelig træt af dit nuværende styresystem, er der ingen grund til at vente med at få adgang til Windows 10.
Som Windows-bruger har du 1 år til gratis at opgradere, hvis du bruger den seneste version 7 eller 8. Det kan være med til at give din gamle maskine nyt liv.
Nogen af de nye ting i Windows 10:
- Start-knappen er tilbage. Fraværet af knappen nederst til venstre på skærmen, var en af de ting, der gjorde Windows 8 kompliceret at bruge for mange.
- Tabletmode gør computeren lettere at styre, hvis du fx har koblet tastaturet fra skærmen.
- En ny browser erstatter den udskældte Explorer. Den nye browser får navnet Edge og har bl.a. en læse-mode, der fjerner reklamer og andre forstyrrende elementer, når du vil læse tekster på nettet.
- En personlig assistent ved navn Cortana skal gøre det lettere at bruge computeren med stemmestyring. Ligesom vi kender det fra Apples Siri. Dog ikke på dansk endnu.
- Lækker styring af vinduer.